|
 |
Vi har lavet en film om at træffe et valg!
Med filmmanden Jørgen Leth som formidler følger vi i et filmisk, dokumentarisk portræt den nu afdøde danske ingeniør Preben Vigo Heinrich von Kaufmann, der i årene efter 2. verdenskrig fravalgte et liv med uanede karrieremuligheder til fordel for et 40 år langt asketisk liv som vismanden Tavi på Tonga - et fjernt, solbeskinnet miniputkongerige i Stillehavet.
Med udgangspunkt i Tavis efterladte breve, fotos og dagbøger samt 16 mm arkivmateriale fra Tonga afsøger vi universelle begreber som frihed, kærlighed, lykke og kunsten af skabe sig det liv, man drømmer om at vælge til og vælge fra. Det er historien om en unik og fantastisk skæbne, der både inspirerer og er helt elementært underholdende.
Filmen er optaget på Tonga 2005. Sendt i 2006 på DR1 og senere på andre nordiske tv-stationer. Distribueres desuden gennem bibliotekerne.
Producer: Ellen Riis
Instruktør: Leif Møller
Fotograf: Dan Holmberg
|
|
|
|